Tag dykkercertifikat

Generelt om dykkercertifikat

Padi og CMAS

At få et dykkercertifikat kan være en spændende og udfordrende oplevelse, der giver dig mulighed for at udforske den skjulte verden under havets overflade. Men hvordan får man et dykkercertifikat, og hvad skal man vide, før man begynder på en dykkeruddannelse?

Først og fremmest er det vigtigt at vælge den rigtige dykkeruddannelse for dig. Der findes forskellige dykkerorganisationer, der tilbyder certificeringer, herunder PADI og CMAS. Disse organisationer har forskellige krav og procedurer, så det er en god idé at undersøge, hvilken der passer bedst til dine behov og ønsker.

De fleste dykkerkurser består af en kombination af teori og praktisk træning. Teoridelen kan omhandle emner som dykkerfysik og -teknik, dykkerudstyr og sikkerhed, samt planlægning af dyk. Den praktiske træning vil typisk foregå i en swimmingpool eller en sø, hvor du vil lære grundlæggende dykkerteknikker og øvelser.

Efter grunduddannelsen vil du typisk få mulighed for at tage et antal dyk i åbent vand under supervision af en instruktør. Disse dyk vil give dig mulighed for at anvende de teknikker, du har lært, og blive mere fortrolig med at dykke i det virkelige liv.

Når du har gennemført din uddannelse og opfylder organisationens krav, vil du modtage et dykkercertifikat, der beviser, at du er uddannet og certificeret til at dykke. Det er vigtigt at huske på, at dykning kan være farligt, hvis det ikke udføres korrekt, så det er vigtigt at følge de sikkerhedsprocedurer, du har lært under din dykkeruddannelse, og dykke med en makker, der også har en certificering.

At få et dykkercertifikat kan være en fantastisk oplevelse og åbne op for en hel ny verden af eventyr og opdagelse under vandet. Hvis du overvejer at tage en dykkeruddannelse, så undersøg de forskellige organisationer og kurser, og find den uddannelse, der passer bedst til dig og dine behov.

Frømandsklubben delfinen tilbyder

Uddannelse CMAS eller PADI

I Delfinen uddanner vi efter begge organisationers standarder.
Du kan som aspirant hos os, blive uddannet til CMAS * – eller Padi OWD dykker, hvis du er fyldt 15 år, har et almindeligt sundt helbred og en rimelig kondition.

Der er grundlæggende ikke nogen forskel på de to kursers indhold og de kompetencer du har, når du er færdig. Dog vil du som CMAS kursist få flere dyk og er derfor også mere erfaren. Det anbefales derfor, at du de første par gange som færdiguddannet Padidykker, dykker med en erfaren dykker. Det er også en god måde, at lære andre medlemmer af klubben at kende.

Begge kurser koster 2950,- For dette får du bl.a.: bogmaterialer,
logbog, tabel, undervisning, lån af klubudstyr, certificering, ½ års
klubmedlemskab, båd – og luftabonnement. Der er ikke reduktion i prisen,
hvis man kommer med eget udstyr.

Klubben har lidt udstyr, du kan låne – det er opstigningsvest, lungeautomat og flaske.

Andet udstyr skal du selv skaffe. Det drejer sig bl.a. om maske, snorkel, finner, blybælte, bly, dykkerdragt incl. handsker, sokker og hætte. Du skal regne med en udgift på ca. 4000 kr. til dette grundudstyr, afhængigt af om det er nyt, mærke, kvalitet mm.

Det er på Padikurset over ret kort tid, at man skal have denne udgift på grundudstyret. Der er derfor lavet en aftale med et dykkercenter, at du kan leje udstyret til en meget fornuftig pris. Derudover kommer der løbende en udgift til turene. Det kan være brændstof til bådene, transport og mad samt dækning af instruktørernes udgifter. Da vi ikke er en kommerciel klub, arbejder klubbens instruktører gratis.

Til Padiuddannelsen skal du have det sidstnævnte udstyr inden fjerde svømmehalsdyk.

Til CMAS kan du nøjes med maske, snorkel og finner i de første par måneder.

Padi

Padi kurset starter i april og er færdigt i maj / juni. Der undervises i teori og praksis i svømmehallen torsdag aften. Kurset afsluttet med fire åbentvandsdyk.

  • Pris 2950,-
  •  Må dykke ned til 18m uden decostop

Læs mere om Padi her

CMAS

CMAS kurset starter i november og er færdigt midt april. Der undervises i teori og praksis i svømmehal torsdag aften. Kurset afsluttes med åbentvandsdyk fordelt over flere weekender.

  • Pris 2950,-
  •  Må dykke ned til 18m uden decostop

Læs mere om CMAS her

Videreuddannelse som dykker

Er du erfaren dykker?

Er du erfaren dykker, kan vi tilbyde CMAS ** og CMAS ***, Padi Advanced, Rescue og Divemaster.

CMAS ** og *** afvikles som delvist selvstudie sideløbende med det grundlæggende CMAS * kursus.

Padi Advanced og Rescue udbydes efter behov og tid i sommerhalvåret. Divemaster skal påbegyndes i god tid inden årets OWD kurses, da der er praktikker inkluderet. Som Advanced, Rescue og Divemaster aspirant, skal du regne med en stor del selvstudium.

Padi OWD ~ CMAS *

Padi Advanced ~ CMAS * og **

Padi Rescue ~ CMAS ** og ***

Padi Divemaster ~ CMAS ***

Klubbens underviser

Vores instruktører

Tilmeld næste hold eller kontakt os

Du kan se om der er nogle hold åbne på denne side, hvis ikke så kontakt os.

PADI Uddannelse Forår

Frømandsklubben Delfinen afholder Padi Uddannelse med kursusstart d. 11. april 2024 i klubben på Boldhusgade 1 i Holstebro. Sidste tilmeldingsfrist…

Læs mere »
Scroll to Top